Tomgang Jeg tænder for strømmen af nyheder tit Flankeret af nybrygget kaffe En verden i flammer, dog udsigt til sol Og kendisser ingen bør træffe Det daglige stykke absurde teater Jeg sidder på første parket Og undrer mig over, at ingen fortæller Om andre end X, Y og Z Jeg savner historier fra […]
Dybt inde i enhver forestilling, enhver situation og enhver følelse, eksisterer en verden af skjulte nuancer og subtile detaljer. I projektet Den usete skov inviteres beskueren på en visuel rejse gennem disse skjulte riger af virkeligheden, hvor fotografiet bliver redskabet til at afsløre det usete og udforske det ukendte. Gennem en række dobbelteksponerede fotografier går projektet
Dette projekt handler om, at vi ofte ignorerer nuancerne. Igen og igen reduceres mennesker til tal og procenter. Til populationer og segmenter. Til anonyme repræsentationer af menneskeheden. I statistikker bliver individer til datapunkter i et regneark eller et diagram, hvor man nemt kan flytte rundt på dem, ændre deres titler, former og udseende. På gaden
I en verden, der altid er i bevægelse, søger vi det perfekte, det nye og moderne. Midt i denne jagt overser vi den særlige æstetik og historie, der findes i forfaldet. Vi ser ikke skønheden i de sprækker, der fremkommer i en gammel mur, eller i de forladte bygninger, der engang husede liv og aktivitet.
Der lå den så, med hovedet nede i en ventilationsrist og mere indtørret end et svensk knækbrød. Kun 50 meter fra akutmodtagelsen endte denne fugl sine dage – ganske dramatisk og uden nogen bemærkede det. Inde på hospitalets stuer går livet sin vante gang. Det er her, menneskeliv ofte begynder og slutter. Her, hvor livets
Et mødested for livets store følelser Read More »
Flaksende finurlighed Årets første sommerfugl Du basker ud i verden Vågnet fra dit vinterhi Jeg så dig på min færden En flaksende finurlighed Med solfanger-paneler Du sidder der og luner dig I skoven, som vi deler Citronen er din navnebror Du strejfer vidt omkring Og søger efter nektar dér I skov og mark
Fotografi Et fotografi, er min poesi En verden af halvåbne døre Jeg skubber dem op, sådan, en efter en Og lader mig langsomt forføre Et fotografi, en fin melodi Et blik for den lille detalje Kan bore sig helt ind i hjerte og sind Og bryde en hårdfør emalje Et fotografi, har minder
Vinteren har sluppet sit greb om Danmark, og underskoven vågner blidt og giver tegn til forandring. De første spæde anemoner bryder gennem den fugtige muld, og skovbunden bliver langsomt et tæppe af grønt og hvidt. Solens stråler filtrerer gennem de nøgne grene, og i trækronerne høres snart fuglenes forårsfløjt. Der er noget næsten magisk ved
Længsel Jeg længes efter solskinstimer Sand imellem tæer Hvor brisen svaler huden af Og svalerne er nær Jeg længes efter fred på jord Besindighed og ro Hvor luftalarmerne er tavse Fjender bygger bro Jeg længes efter ærlig snak Glædens amnesti En kende af anstændighed En anden melodi Jeg længes efter harmoni Forsoning
Jeg har nået det tidspunkt i livet, hvor jeg snart skal begynde at reagere, når jeg hører ordet “morfar” eller abuelo (på spansk). Jeg føler nok ikke helt, at jeg har alderen til at kalde mig selv for bedstefar, men glæden og lysten til at omfavne denne del af livets gaver, fejler absolut intet. Jeg
