Tomgang
Jeg tænder for strømmen af nyheder tit
Flankeret af nybrygget kaffe
En verden i flammer, dog udsigt til sol
Og kendisser ingen bør træffe
Det daglige stykke absurde teater
Jeg sidder på første parket
Og undrer mig over, at ingen fortæller
Om andre end X, Y og Z
Jeg savner historier fra egne og folk
De glemte og ukendtes land
Vi piller i navlen og koger en suppe
Så tynd, jeg må lade mit vand
Bevidstheden fyldes med kaos og krig
Mon også der findes en fred
Hvor kaffen er høstet og majsen i hus
Et sted uden fjendskab og had
I mediemaskinen forsvinder nuancer
En verden i sort eller hvid
Hvis blot vi ku’ hæve niveauet en smule
Til kollektiv oplysningstid
Af Eskil Frøding