Digt (6) / Digt / Af Eskil Frøding Flaksende finurlighedÅrets første sommerfuglDu basker ud i verdenVågnet fra dit vinterhiJeg så dig på min færden En flaksende finurlighedMed solfanger-panelerDu sidder der og luner digI skoven, som vi deler Citronen er din navnebrorDu strejfer vidt omkringOg søger efter nektar dérI skov og mark og eng Din levetid er knap et årFra puppe til pensionJeg synes, jeg kan kende digDet’ nok en illusion Af Eskil Frøding