Digt (5) / Digt / Af Eskil Frøding FotografiEt fotografi, er min poesiEn verden af halvåbne døreJeg skubber dem op, sådan, en efter enOg lader mig langsomt forføre Et fotografi, en fin melodiEt blik for den lille detaljeKan bore sig helt ind i hjerte og sindOg bryde en hårdfør emalje Et fotografi, har minder deriOg fastholder alt det vi glemmerKan bygge en bro mellem fortid og nuEn lyd af forstummede stemmer Et fotografi, er min euforiFår lyst til at kysse og krammeJeg printer det ud, og hænger det opHar fundet en passende ramme Af Eskil Frøding