I oktober 2023 havde jeg igen fornøjelsen af at besøge mine hustrus fødeland, Colombia. Det er en del år siden, at jeg sidst har befundet mig i landet, hvorfor kontrasterne til tidligere besøg stod skarpere. Jeg oplever Colombia, som et land under hastig forandring, både i positive og negative retninger.
Colombia er en vild oplevelse for alle sanser. Det er 26 gange større end Danmark og har en befolkning på ca. 50 mio, hvoraf 8 mio bor i hovedstaden, Bogota. Magen til gæstfrihed og åbenhed skal man lede længe efter. Jeg mødte et folk, der bærer på en ukuelig tro på en bedre fremtid, selvom historien har været brutal. Jeg mødte en stolthed og et folk i øjenhøjde, der gladeligt viser det bedste frem, landet kan tilbyde, uden at lægge skjul på de åbenlyse udfordringer, denne nation står overfor. Fra tidligere rejser i Østen har jeg oplevet en ulighed i mødet med lokalbefolkningen, der nærmest har karakter af underdanighed. Det er der slet ikke tale om i Colombia.
Vores rejse var i denne omgang begrænset til storbyerne Bogota, Cali og Medellin. Disse byer er livlige metropoler og viser meget godt hvor Colombia befinder sig i dag; opdelte i sikre og usikre zoner og præget af både overflod og fattigdom. Man oplever et virvar af mennesker og gadeboder, hvor der sælges alle mulige lækkerier til ganen, mens salsa-rytmer og reggaeton brager ud af højttalerne. Kontrasterne er alle vegne, og de krydres med en kaotisk storbypuls, der sjældent hviler helt. Heldigvis blev der også lejlighed til at nyde lidt af Colombias overdådige natur, hvor byernes øredøvende inferno og diesel-skyer blev erstattet af flodens stille rislen og skovens eksotiske fuglesang.
Trafikken er massiv i Bogota og i Colombias andre storbyer. Helt tilbage i 1998 indførte bystyret i Bogota det, som kaldes for “Pico y Placa”, en trafikreguleringsforanstaltning designet til at reducere trafikpropper og forurening ved at begrænse adgangen for køretøjer på visse dage baseret på deres nummerpladers sidste tal. Således holder halvdelen af vognparken fri hver eneste dag, bortset fra søndag. Det kan man dog ikke mærke. Motorcykler må køre alle dage, så de er en særdeles populær transportform i byen. Offentlig transport kører, med få undtagelser, på de samme trafikerede veje, så det er ikke en smutvej til øget fremkommelighed.
Og så er der problemerne med sikkerheden. Når biler holder stille i trafikken, er de mere udsatte for røverier ved højlys dag. Det gælder også i den offentlige transport. Hver eneste dag er der historier i medierne om røverier og overfald, som for det meste må betegnes som berigelseskriminalitet. Om problemet er så voldsomt, som pressedækningen giver udtryk for, kan jeg ikke sige, men det er bestemt noget der bekymrer befolkningen i en sådan grad, at man gemmer dyre smykker og smartphones væk, inden man begiver sig ud i det offentlig rum. Og så låser man naturligvis alle døre på sit køretøj. Skulle man komme ind i de fattigere områder af byen, særligt den sydlige del af byen efter mørkets frembrud, så er det værd at overveje, om man overhovedet bør stoppe for rødt lys, eller om det er bedre at holde fart i bilen og komme væk.
Bogotas boligområder er inddelt i niveauerne 1-6, også kaldet “estratos”, et system, der klassificerer områder baseret på deres socioøkonomiske karakteristika. Estrato 1 er det laveste og karakteriserer områder med lav indkomst og de mest basale levevilkår. Estrato 6 refererer til de rigeste områder med højeste levestandard og adgang til alle tænkelige ydelser. Boligpriserne afspejler naturligvis det niveau, som boligområdet er blevet tildelt. Helt overordnet befinder de rigeste områder (niveau 4-6) sig i den nordlige ende af byen, og niveau 1-3 i den centrale og sydlige del.
Estrato-systemet anvendes også til at fastlægge priser for den offentlige forsyning som vand, elektricitet og gas. Folk i lavere estratos betaler mindre for disse tjenester, mens dem i højere estratos betaler mere. Dette er en form for krydssubsidiering, hvor de rigere hjælper med at finansiere omkostningerne for de fattigere. Estrato-systemet spiller en central rolle i den sociale og økonomiske struktur i colombianske byer.
