El Dorado – legenden om det forgyldte rige

Legenden om El Dorado, som stammer fra Colombia, fortæller historien om et mytisk rigdomsland eller en by, der var overstrømmet med guld og kostbare ædelstene. Oprindeligt refererede “El Dorado” til en person, en stammeleder eller konge, der var dækket af guld. Senere udviklede det sig til at betegne et sted, en by eller et rige, fyldt med ubeskrivelig rigdom.

I løbet af 1500-tallet blev historierne om El Dorado en kraftfuld lokkemad for spanske conquistadorer og europæiske opdagelsesrejsende. Disse historier blev overdrevne og spredte sig hurtigt, hvilket resulterede i adskillige ekspeditioner for at finde denne fabelagtige by af guld. Mange opdagelsesrejsende forsøgte at finde El Dorado, men uden held.

Museo del Oro (Guldmuseet) i Bogotá, Colombia, har en direkte forbindelse til legenden om El Dorado. Museet huser en af de mest imponerende samlinger af præcolumbiansk guld i verden og giver indsigt i de indfødte kulturer i området, som er kilden til El Dorado-myten.

 

En af de mest bemærkelsesværdige genstande på Museo del Oro er “El Dorado-båden” eller “Muisca-flåden”. Denne lille guldfigur forestiller en ceremoniel båd, der bruges af Muisca-folket, en indfødt gruppe i området, der nu er kendt som Colombia. Ifølge legenden blev en ny hersker dækket i guldstøv under en rituel ceremoni og rejste på en flåde til midten af en hellig sø, som Guatavita-søen. Her ofrede han guld og ædelsten til guderne ved at kaste dem i søen. Denne ceremoni er troet at være oprindelsen til El Dorado-legenden.

 

Guatavita-søen

For de oprindelige folk i Colombia, især kulturer som Muisca, Tairona, Calima, og Quimbaya, havde guld en dyb åndelig og kulturel betydning, der gik langt ud over dets materielle værdi. Guld blev ofte forbundet med solen og himmellegemer på grund af dets skinnende, lyse udseende. Det blev set som et symbol på guddommelig energi og kosmiske kræfter.

Guld blev også anvendt i en række rituelle sammenhænge. Det blev brugt i ceremonier, ofringer og som en del af religiøse praksisser. For eksempel var den føromtalte El Dorado-ceremoni, hvor en leder blev dækket i guldstøv og ofrede guldobjekter i hellige søer, et udtryk for disse ritualer. Herudover blev guldobjekter ofte båret af de øverste klasser og religiøse ledere som symboler på deres status og magt.

De oprindelige folkeslag i Colombia var dygtige guldsmede. De skabte komplekse og detaljerede artefakter, der ikke kun tjente dekorative og ceremonielle formål, men også udtrykte symbolik og fortællinger fra deres kultur og tro. Selvom guld havde en høj åndelig værdi, blev det også brugt som handelsvare, hvilket fremmede økonomisk og socialt samspil mellem forskellige stammer og kulturer.

Der var også en dyb respekt for naturen og dens ressourcer. Guldet blev set som en gave fra jorden, og dets brug og udvinding var ofte reguleret af traditionelle skikke og tro.

Denne rige og komplekse forståelse og brug af guld adskiller sig markant fra de europæiske erobreres synspunkt, der primært så guld som en kilde til materiel rigdom og magt. På Museo del Oro i Bogotá fik jeg rig mulighed for at udforske og forstå denne dybe og nuancerede forbindelse mellem de oprindelige folk i Colombia og guld.