1/8 sekund

Langstrakte striber fra kant til kant

Er udtryk for min fantasi

De slører en verden, og skaber en ny

Jeg kalder det fotografi

Bevæger min lysfanger frem og tilbage

Og maler med tankernes kraft

Et nyt maleri, en eufori

Jeg mindes, jeg aldrig har haft

Jeg ser abstraktioner og mønstre i alt

Naturen som inspiration

Min sensor og sanser går sammen i ét

Og skaber en fælles vision

Et splittet sekund, en samlende stund

Motiverne holder i kø

Jeg plejer at fejle, men morer mig ved

At gøre endnu et forsøg

Af Eskil Frøding

Sommerrus

Vejen til et sommerhus

Derude på en banke

På udkig efter sommerrus

Og modne bær på ranke

Rustne cykler triller ned

I hvert sit dybe spor

En tur til øens sølandskab

Og tranens korridor

Havnens flåde drager ud

Tungt tøffende i takt

Og vender hjem med kloen fuld

Af jomfruhummer-pragt

Bolværk i en vinterstorm

Foranderlige klitter

Hvor marehalmen svajer blidt

Når vestenvinden stritter

Uendelige strande går

Omkring, helt for sig selv

To sjæle bygger ovenpå

En kærlighedsmodel

Af Eskil Frøding

Tomgang

Jeg tænder for strømmen af nyheder tit

Flankeret af nybrygget kaffe

En verden i flammer, dog udsigt til sol

Og kendisser ingen bør træffe

Det daglige stykke absurde teater

Jeg sidder på første parket

Og undrer mig over, at ingen fortæller

Om andre end X, Y og Z

Jeg savner historier fra egne og folk

De glemte og ukendtes land

Vi piller i navlen og koger en suppe

Så tynd, jeg må lade mit vand

Bevidstheden fyldes med kaos og krig

Mon også der findes en fred

Hvor kaffen er høstet og majsen i hus

Et sted uden fjendskab og had

I mediemaskinen forsvinder nuancer

En verden i sort eller hvid

Hvis blot vi ku’ hæve niveauet en smule

Til kollektiv oplysningstid

Af Eskil Frøding

Fotografi

Et fotografi, er min poesi

En verden af halvåbne døre

Jeg skubber dem op, sådan, en efter en

Og lader mig langsomt forføre

Et fotografi, en fin melodi

Et blik for den lille detalje

Kan bore sig helt ind i hjerte og sind

Og bryde en hårdfør emalje

Et fotografi, har minder deri

Og fastholder alt det vi glemmer

Kan bygge en bro mellem fortid og nu

En lyd af forstummede stemmer

Et fotografi, er min eufori

Får lyst til at kysse og kramme

Jeg printer det ud, og hænger det op

Har fundet en passende ramme

Af Eskil Frøding

Flaksende finurlighed

Årets første sommerfugl

Du basker ud i verden

Vågnet fra dit vinterhi

Jeg så dig på min færden

En flaksende finurlighed

Med solfanger-paneler

Du sidder der og luner dig

I skoven, som vi deler

Citronen er din navnebror

Du strejfer vidt omkring

Og søger efter nektar dér

I skov og mark og eng

Din levetid er knap et år

Fra puppe til pension

Jeg synes, jeg kan kende dig

Det’ nok en illusion

Af Eskil Frøding

Længsel

Jeg længes efter solskinstimer

Sand imellem tæer

Hvor brisen svaler huden af

Og svalerne er nær

Jeg længes efter fred på jord

Besindighed og ro

Hvor luftalarmerne er tavse

Fjender bygger bro

Jeg længes efter ærlig snak

Glædens amnesti

En kende af anstændighed

En anden melodi

Jeg længes efter harmoni

Forsoning mellem folk

Uenigheder redes ud

Helt uden brug af tolk

Jeg længes efter værdighed

Til dem, som ingen har

Og hjerter fyldt med kærlighed

Som giver, ikke ta’r

Jeg længes efter rugbrødsmad

Med kogte æg og rejer

En vandretur med kamera

Jeg længes, som jeg plejer

Af Eskil Frøding

Tankemylder

En regnvejrsdag i januar

Med kuling ind fra vest

Og nedbør falder vinkelret

Et årstidsmanifest

De nøgne træer klædes af

Og visne blade fyger

I gummistøvleuniform

Jeg møder dagens byger

Prikker på de røde kinder

Drypper fra min tud

Jeg skuer på det grå tapet

Og regner regnen ud

Jeg søger ly i skovens dyb

Langt væk fra vind og vejr

Og fisker frem mit underlag

Og kaffekop især

En stille stund i skovens bund

Hvor roen finder ind

Til tankemylder, det, der fylder

På vejen til mit sind

Af Eskil Frøding

Mit sidste kort

Med hastige skridt i sneens dyb

En længsel og spor af panik

Det triste tøvejr står atter på spring

Jeg kæmper med dugget optik

Sanserne skærpes i dette forsøg

Jeg spiller mit sidste kort

En simpel og afprøvet komposition

Før solen går ned og går bort

Jeg mærker hverken tørst eller sult

Bevæger mig langt ind i zonen

Min blænde er åben før lukketid

Og indrammer værket på kronen

Et æbletræ med vedholdne blade

I gule og grønne nuancer

I dans med den sarte aftensol

Man lunes ved disse seancer

Trasker forbi de kælkende børn

Tæer’ne har mistet kontakten

Den første stjerne har gjort sin entre

Er hjemme, og her slutter jagten

Af Eskil Frøding

Impulser

Impulser er tankernes fe

Gi’r liv til en dødfødt idé

Absurde og skøre, bizare som flest

Er starten på det, der kan ske

Impulser var det, jeg fik sagt

Min tale før tanken fik magt

De gloser, der ofte forlader min mund

Når ordene ikke bli’r smagt

Impulser er mit krydderi

Når friheden ikke er fri

En hvisken i øret, en sjette sans

En form for demokrati

Impulser kan medicineres

Så kraften til sidst reduceres

Jeg fastholder mine, så længe jeg kan

Måske de blot skal dosseres

Af Eskil Frøding