Mit sidste kort
Med hastige skridt i sneens dyb
En længsel og spor af panik
Det triste tøvejr står atter på spring
Jeg kæmper med dugget optik
Sanserne skærpes i dette forsøg
Jeg spiller mit sidste kort
En simpel og afprøvet komposition
Før solen går ned og går bort
Jeg mærker hverken tørst eller sult
Bevæger mig langt ind i zonen
Min blænde er åben før lukketid
Og indrammer værket på kronen
Et æbletræ med vedholdne blade
I gule og grønne nuancer
I dans med den sarte aftensol
Man lunes ved disse seancer
Trasker forbi de kælkende børn
Tæer’ne har mistet kontakten
Den første stjerne har gjort sin entre
Er hjemme, og her slutter jagten
Af Eskil Frøding