Med ét så jeg min rejse ind i fotografiets verden i et enkelt motiv, der, i en lysning i skoven. For det meste famler jeg rundt i mørket og eksperimenterer med forskellige udtryksformer, men indimellem møder jeg små lommer af klarhed, hvor mit fotografiske arbejde giver mening.
Stien forsvinder igen i mørket, og destinationen forbliver et mysterium. Forhåbentlig møder jeg snart en lysning mere, så jeg ikke farer helt vild. Jeg bevæger mig således rundt i fotografiets verden med enkelte fikspunkter, som jeg navigerer efter.
Taler jeg i tåger? Er dine rejser altid lineære? Kender du altid destinationen på de rejser, du påbegynder?
Kast et blik på dit CV. Var alle de skridt, du tog i din karriere, et led i en gennemtænkt og foruddefineret plan?
Det er den efterrationalisering, de fleste af os foretager, når vi sidder til en jobsamtale. Vi vil gerne efterlade et indtryk af, at vi følger en masterplan, hvor det ene logiske trin følger det næste. Men hvor i CV’et fremgår det, at vi er på en rejse gennem det ukendte? Hvor kan man se, at vi indimellem kommer på afveje, fordi vi eksperimenterer med nye idéer, der bare ikke fungerede? Hvor i CV’et kommer livets tilfældigheder til udtryk?
Min egen karriere og mine fotografiske rejser har mange paralleller. De bevæger sig ofte ind i ukendt terræn og bærer præg af risikovillighed og eksperimenter. De kan føles som en famlende færden på en mørk skovsti, men heldigvis er der lysninger på vejen, hvor det hele, for en stund, giver mening.