Min far er netop fyldt 85 år og er mangeårig matematiklærer. Han er frisk i krop og sind, og noget af det, der holder ham i gang, er hans kærlighed til kunst. I sit atelier har han adskillige værker stående og den frie vægplads er blevet en sjældenhed i hans hjem.
Min far har altid været dygtig til at tegne og male, færdigheder der åbenlyst ikke blev videregivet til mig. Til gengæld lærte jeg at fotografere. Han maler med pensel, mens jeg maler med lys. Vi deler behovet for at udtrykke os kreativt, og det at skabe ligger dybt i os begge.
Vi eksperimenterer inden for hver vores kunstform og omfavner begge vildskud i vores søgen efter nye udtryksformer. Jeg vil tro, at min far kasserer, eller overmaler, lige så mange skitser, som jeg sletter og frasorterer billeder, der bare ikke fungerede. De vellykkede værker er kun toppen af isbjerget. Nedenunder ligger bunken med “lige-ved-og-næsten” forsøg.
Jeg er vokset op i et hjem, hvor høvlebænken havde en central placering i stuen. Den står der faktisk endnu i mit barndomshjem og minder mig om glæden ved godt håndværk, og glæden ved at skabe.
Hæng i du gamle!
