Er storbyer om sommeren bare et kaos af turister og menneskemylder, til gene for både besøgende og beboere? Det kommer nok an på hvor man kigger hen. I dette indlæg har jeg fanget stilheden i København midt i højsæsonen for turister.
Menneskemylderet i hovedstaden er koncentreret på relativt få steder. Resten af byen ånder ubesværet. Her er der plads til eftertanke og fordybelse, noget jeg har forsøgt at illustrere gennem billedernes komposition. Kun enkelte personer ses på billederne. Der er ingen biler, busser eller lastbiler. Ingen byggekraner, stilladser eller efterladt fastfood emballage. Kun rene linjer og enkle kompositioner.
I medierne ser vi billeder af turismens konsekvenser i byer som Venedig og Barcelona. Vi ser turismens bagside. Når jeg betragter København på mine ugentlige vandreture, ser jeg en by i balance, en by hvor turister blender ind i et forhold, der ikke fortynder deres oplevelse af byen, og ej heller gør hverdagen ulidelig for byens borgere. Jo, fremkommeligheden er da udfordret i myldretiden, især på cykelstierne, men her kan man så glæde sig over, at det i den grad er lykkedes at få turister til at bevæge sig rundt i byen på de tohjulede.
De seneste år har vi set en strøm af turister, der søger nordpå for at undgå sydeuropas stigende turismepres og voldsomme hedebølger. Jeg elsker København, især om sommeren. Min sult på rejser og fotografering på fremmede breddegrader er umættelig, men om sommeren er det København, der trækker mest.
