Bag ethvert fotografi står en fotograf, hvis beslutninger fundamentalt påvirker virkelighedens gengivelse. Valget af motiv, indramning, vinkel, belysning og tidspunkt for optagelse bidrager alle til det endelige billede. Disse beslutninger er ikke neutrale; de er styret af fotografens hensigt, perspektiv og fordomme.
Selve kameraet, som ofte betragtes som et objektivt værktøj, spiller også en væsentlig rolle i at forme den fotografiske virkelighed. Forskellige kameraer og objektiver producerer forskellige effekter, fra den ekstreme skarphed i professionelle digitale kameraer til den nostalgiske kornethed fra et filmkamera. De valgte indstillinger – blænde, lukkertid, ISO – påvirker billedets dybdeskarphed, bevægelsesslør og eksponering. Endvidere tillader efterbehandlingsteknikker, hvad enten det er i et mørkekammer eller ved hjælp af digital software, yderligere manipulation af billedet. Farver kan forstærkes, elementer kan fjernes eller tilføjes, og ufuldkommenheder kan rettes, og disse “indgreb” kan udfordre opfattelsen af fotografiets ægthed.
I sidste ende ligger fotografiets magt ikke i dets evne til at afbilde virkeligheden uændret, men i dets kapacitet til at formidle sandheder, vække tanker og fremkalde følelser gennem dets nuancerede repræsentation af verden.
Den kontekst, hvori et fotografi præsenteres og ses, påvirker også dets opfattede virkelighed. Et fotografi udstillet i et galleri, offentliggjort i en avisartikel eller delt på sociale medier har hver deres forskellige konnotationer og forventninger. Den ledsagende tekst eller billedtekst, rækkefølgen af billeder og selve platformen kan påvirke, hvordan billedet fortolkes. For eksempel ses et foto i et dagblad generelt som en faktuel repræsentation, mens det samme foto på sociale medier måske opfattes som et personligt udtryk. På den måde kan konteksten forme den fortælling og betydning, der udledes af et fotografi.
At anerkende den konstruerede natur af fotografisk virkelighed tillader beskueren at nærme sig billeder med et kritisk øje og værdsætte både deres kunstneriske værdi og deres potentiale til at informere eller vildlede. I sidste ende ligger fotografiets magt ikke i dets evne til at afbilde virkeligheden uændret, men i dets kapacitet til at formidle sandheder, vække tanker og fremkalde følelser gennem dets nuancerede repræsentation af verden.
