En beretning fra Colombia.
Miguel er 15 år og kommer fra en bjergrig egn i det vestlige Colombia. Han er, som mange andre colombianere, vokset op i en urolig tid med interne konflikter. Kriminelle bander har forvandlet hans fødeby til et sted, hvor unge står over for trusler fra væbnede grupper, som kæmper om kontrollen over territorier i byen. Kidnapninger, drab og tvangshvervning til bander er udbredt, og det skaber et klima af frygt og usikkerhed. Men selvom byen er i undtagelsestilstand, forsøger befolkningen at få hverdagen til at hænge sammen. Miguel går i skole, spiller fodbold med vennerne, læser lektier og hjælper til derhjemme med huslige pligter.
Miguel forsøger at holde sig på afstand af konflikten, men han ved, at den kan komme snigende, når han mindst venter det. Han har set ting, som børn ikke burde se, og frygten for at blive inddraget i konflikten er reel.
Miguels forældre er skilt og hans mor har stiftet ny familie. Hans far og søster er rejst til Europa for at skabe sig en bedre tilværelse. Miguels familie har tætte bånd til Europa, hvor hans farfar er født og opvokset. Det er planen, at Miguel skal følge efter, men han ved endnu ikke hvornår. Miguel er i venteposition. Hans fremtid ligger i en fjern verden, som han kun har hørt om og set billeder fra. Indtil rejsen er en realitet, må han navigere i usikkerheden og holde sig på afstand af konflikten.
“Min drøm er at blive narkoselæge og købe et hus til min mor.”
– Miguel
Fakta om Colombia
Colombia ligger i den nordvestlige del af Sydamerika og grænser op til Venezuela, Brasilien, Peru, Ecuador og Panama. Hovedstaden er Bogotá, og det officielle sprog er spansk. Med en befolkning på ca. 52 millioner og et areal på 1.141.748 km², varierer klimaet fra tropisk til tempereret. Landet er kendt for sin rige kultur, herunder musikstilarter som cumbia og salsa, samt for sin biodiversitet med både Amazonas regnskov og Andesbjergene. I 2016 sluttede mere end 50 års borgerkrig, da præsidenten og FARC blev enige om en fredsaftale. Selvom FARC og regeringen ikke længere kæmper, er der stadig uro. I nogle dele af landet udfylder kriminelle bander nu de tomrum, som oprørsgrupper måtte have efterladt sig.
Tekst og fotos af Eskil Frøding