Australiens dyreliv er et kapitel for sig. Der er arter jeg brænder for at komme tæt på og fotografere. I går tog jeg på koalamission i et naturområde en times kørsel syd for Sydney. Jeg vandrede i 4 timer med øjnene stift rettet mod toppene af eucalyptustræerne, men havde ikke heldet med mig denne gang. Jeg må bare prøve igen en anden dag. Der er ikke andet for, når man bare nægter at smutte en tur i dyrefængslet (zoo) for at fotografere. Kænguruer, wallabies og wombats er også på min radar, men indtil da må jeg “nøjes” med at skyde løs på nabolagets fugle.
Kakaduer er helt fantastisk at observere. De samles i store flokke og er ekstremt højrøstede. De er ikke blandt favoritterne hos mange australiere, men jeg elsker dem. De er legesyge, udkæmper indbyrdes magtkampe og er ikke særlig sky overfor mennesker. Der er ikke et roligt øjeblik; det er som at kaste et blik ind i en dansk skolegård i 12-frikvarteret. Og midt i min observation oplevede jeg noget helt utroligt, som bare foregik så hurtigt, at jeg lige måtte genspille seancen på nethinden. Men den var god nok. Jeg så en kakadue slå en forlæns kolbøtte midt i luften i et legende øjeblik. Jeg kunne ikke tro det og måtte lige tjekke på nettet om disse fugle virkelig er i stand til dette. Det er de!
