Nogle lokationer i København vender jeg tilbage til med jævne mellemrum. Jeg har fornemmelsen af, at disse steder rummer et større potentiale, end de åbenlyse billeder jeg allerede har taget. Måske har jeg bare ikke “knækket nøden” og vender tilbage for at se, om der kunne være mere at hente.

Et af de steder er Prins Jørgens Gård ved Christiansborg. Da jeg først bemærkede stedets fotografiske potentiale, var det den blide eftermiddagssols aftegninger i arkitekturen, der tiltalte mig. De smukke buer og hvælvinger kaster noget historisk storhed af sig.

Det er min påstand, at gentagne besøg hjælper en med at se ud over de åbenlyse billeder, udforske forskellige vinkler og forfine sine evner. Man får ganske enkelt dybere forståelse for de kreative muligheder, som lokationen rummer, når man genbesøger den.

Lyset kan være anderledes end sidst, og de mennesker der kommer forbi, kan inspirere til billeder med et helt andet udtryk. Det lille indsatte billede tog jeg for to år siden. De øvrige billeder er fra 2024. Denne gang lagde jeg mindre vægt på arkitekturen og gav menneskene mere opmærksomhed.

Hvis man køber ind på præmissen om, at der altid er mere at udforske, og at man altid kan lade sig inspirere på ny af velkendte steder, så har man lige foræret sig selv en verden af nye foto-muligheder i nærområdet. “Been there, done that” er død.