Jeg har nået det tidspunkt i livet, hvor jeg snart skal begynde at reagere, når jeg hører ordet “morfar” eller abuelo (på spansk). Jeg føler nok ikke helt, at jeg har alderen til at kalde mig selv for bedstefar, men glæden og lysten til at omfavne denne del af livets gaver, fejler absolut intet. Jeg er spændt som et lille barn. Så mens vi venter på, at den lille dreng træder ind i vores liv, så er det vel passende at tage et par billeder af det vordende par.

Fotosessionen af min datter og svigersøn fandt sted i vores lille stue med en hvid lærreds-baggrund og en enkelt softbox. Dette er mit faste setup, som jeg har benyttet i årevis. Når jeg tager portræt- og familiebilleder, så medbringer jeg altid dette udstyr, som jeg kender så godt, og som jeg ved leverer fantastiske resultater hver gang. Det eneste der varierer fra gang til gang er mine modeller og mine kreative idéer. Nogle gang har jeg en plan, andre gange har kunderne nogle specifikke ønsker. Men oftest opstår idéerne til billederne helt spontant i samtalen, og i den relation, der udspiller sig imellem fotografen og modellen.

De to billeder her er vidt forskellige. Det første, ultralydsbilledet, er en type billede, som har en tydelig fortælling. Vi er ikke i tvivl om hensigten. Det er en fortællerform, som ofte anvendes til at illustrere minder eller drømme, noget der ellers kan være svært at indfange på billeder. Det er en fotografisk form, som jeg er særdeles påpasselig med at anvende, fordi resultatet ofte bliver ret banalt. Et billede af en tekst på en mur, et vejskilt eller af en reklame falder alle inden for kategorien “billeder af billeder” og gør sig bedst til Instagram eller andre ligegyldige platforme. I dette tilfælde synes jeg, at fortællingen er stærk nok. Billedet indeholder netop de forventninger, og den nye etape af livet, der venter de unge mennesker.

Det andet billede, silhuetterne, udsprang af idéen om at fokusere på enkelthed og former. De grafiske linj er det egenlige motiv. Parret står tæt, men der er alligevel en snært af afstand, så linjerne fremstår skarpere. Jeg elsker silhuetters minimalisme. De fjerner al unødig information fra billedet og efterlader os med en enkel og smuk fortælling.

Tak til mine fantastiske modeller.